VORES VISION

Flere kvalitets produkter med kort vej fra jord til bord

Vision for Gårdbutikken Marielyst

I 2017 overtog vi Marielyst Kartoffelbod med de tilhørende 50 hektar jord. I juni 2018 skiftede vi navn til det vi hedder i dag: Gårdbutikken Marielyst – et mere sigende navn, da vi ønsker at satse på mere end Bøtø kartoflerne. Logoet blev ved samme lejlighed opdateret.

Sandjorden her på Marielyst er simpelthen verdens bedste til grøntsager! Ud over de velkendte og velsmagende Bøtø kartofler, satser vi fremover også på andre grøntsager – det første år kom der ærter til og i 2018 har vi udvidet med jordbær, gulerødder og asparges. Vi vil løbende udvide sortimentet. I tæt samarbejde med en række lokale producenter dækker vi de fleste andre grøntsager.

Ligeledes kan vi tilbyde et bredt udvalg af delikatesser i Gårdbutikken (primært fra lokale producenter) – æblemost, kyllinger, krydderurter, vin, honning, øl, marmelader og meget andet.

Vi arbejder hårdt på at gøre området omkring Gårdbutikken så tilgængelig og præsentabel som muligt, til glæde for dig som kunde og området generelt. Senest har vi drænet gårdspladsen og kørt en stor omgang skærver på.

Vores næste mål er at etablere dræn på markerne således at vi fortsat kan levere kvalitetsgrøntsager og samtidigt passe på vandressourcerne.

I efteråret/vinteren 2018/2019 forventer vi at etablere væksttunneler, som vil hjælpe os med forlænge vækstsæsonen, sikre produkt kvaliteten og give en højere leveringssikkerhed.

Vi glæder os til at se dig i Gårdbutikken.

Med venlig hilsen
Michella og Bo

Gårdbutikken Marielyst

I vores gårdbutik forhandler vi en lang række lækre kvalitets produkter, såsom grøntsager, kyllinger, most, vin, marmelader, honning og meget mere – vi pakker gerne produkterne i en gavekurv!

Kontakt info
  • Bøtø Ringvej 4
    4873 Væggerløse
  • +45 60 14 69 00

Følg os